Historie

Foreningen blev oprettet den 8. dec. 1940 af Jacob Thorup.
Foreningens oprindelige navn var Renteyderforeningen, men i årenes løb har den skiftet navn flere gange, indtil den kom til at hedde Ribe Pensionistforening
Foreningen har haft mindst 17 formænd, man formoder også, der har været et par stykker mere.
Da foreningen i 1981 var på sit højeste antal medlemmer, nåede man op på 580 medlemmer.
I flg. de gamle Vedtægter fra 1940 var foreningens formål:

At samle alle invalide- og folkepensionister til fælles krav og arbejde for gode økonomiske kår og selskabelige møder og udflugter.

Af gamle dokumenter fremgår det, at den første udflugt gik til Kanalhuset ved Kammerslusen.

I årenes løb har der været mange arrangementer, som foredrag, udflugter, fester og bankospil, alle til stor glæde for medlemmerne, som også støttede op om disse ting.
Det kunne dog ikke ændre det faldende antal medlemmer de senere år, og samtidig var der ingen frivillige, som meldte sig til bestyrelsesarbejdet.
På Generalforsamlingen i januar 2023 forsøgte den siddende bestyrelse at nedlægge foreningen, som på dette tidspunkt havde 279 medlemmer.
En gruppe medlemmer protesterede mod denne ulovlige lukningen af foreningen, og indkaldte til en ekstraordinær generalforsamling den 26. juni 2023.
Der mødte ca. 80 medlemmer op til mødet, og det lykkedes, at få valgt en ny bestyrelse, som nu viderefører den aktive forening.