En lille flok på 10 personer fra Ribe, drog på en 5-dages tur til byen Kolobzeg i Polen den 23. februar.
Vi vidste kun lidt om turen, havde fået noget fortalt af folk, som tidl. havde været på Senior Velvære, så vores forventninger var høje.
Det blev for alle en virkelig dejlig oplevelse, som vi gerne fortæller om.
Bussen og chaufføren var super, der blev skænket kaffe m.m. og informeret om de ting, vi passerede og om programmet de følgende dage.
Byen Kolobrzeg er Polens største kurby med ca. 45.000 indb., en virkelig smuk by.
Byen ligger ud til Østersøen og med en sandstrand, som vi kender fra Bornholm.
Byen har flere interessante seværdigheder, som vi desværre ikke nåede at se denne gang.
Hotel New Skanpool ligger tæt på centrum og lige ud til en flot park, hvor vi nød den første forårssol de sidste par dage vi var der.
Al Senior Velvære foregik på selve hotellet, og til stor nydelse af alle.
I prisen var inkl. 2 behandlinger, men flere valgte andre former til, og vi følte os som nye mennesker hver aften.
Var man ikke i behandling var der rig mulighed for at nyde hotellets pool- og spaafdeling.
Personalet var dygtige, hjælpsomme og meget imødekommende, enkelte forsøgte også at sige nogle ord på dansk.

Vi ønsker med disse ord at opfordre andre til at give sig selv denne unikke oplevelse, ja selvforkælelse er vist den rette betegnelse.
Turen var arrangeret af Sørens Rejser.
