Kategori: Historier fra aktiviteter

Ny ambitiøs forskningsstrategi ruster regionen til fremtidens sundhedsvæsen

Ingen kommentarer

En ny strategi for sundhedsforskning er vedtaget af regionsrådet i Region Syddanmark. Den nye strategi ruster regionen til fremtidens patienter og sætter blandt andet fokus på forskning i psykiatrien og i det nære sundhedsvæsen.

Regionsrådet i Region Syddanmark har nu vedtaget en ny strategi for sundhedsforskning. Strategien gælder fra 2025 og frem til 2030. Strategien skal blandt andet ruste sundhedsvæsenet til de nye forskningsmuligheder og -opgaver, der følger med sundhedsreformen, som et flertal af Folketinget vedtog sidste år.

Med forskningsstrategien kommer der blandt andet nye forskningspuljer. En af puljerne målrettes mere forskning med de syddanske kommuner og praksissektoren, mens en anden af puljerne målrettes mere forskning i psykiatriske lidelser. Herudover øges puljen for excellent forskning med flere midler. Excellent forskning er forskning, der understøtter patientbehandling på allerhøjeste forskningsniveau blandt andet med internationalt samarbejde.

Med den nye strategi forventes der tilført i alt cirka 415 mio. kr. i perioden til forskning. Det beløb sætter en tyk streg under, at Region Syddanmark fortsat prioriterer forskning højt. Det siger regionsrådsformand Bo Libergren (V):

– Sundhedsforskning spiller en nøglerolle i fremtidens sundhedsvæsen. Det er forskningen, der finder nye og mere præcise måder at behandle patienterne på. Der forskes på alle sygehuse, og det er med til at sikre vores patienter den bedste udredning, behandling og pleje. Derfor er jeg glad for, at regionsrådet i dag har godkendt den nye, ambitiøse strategi. En strategi, som ikke kun er en fortsættelse af det hidtidige politiske fokus på sundhedsforskning, men en strategi, der også cementerer, at når vi taler om vigtigheden af sundhedsforskning her i Region Syddanmark, så mener vi det alvorligt.

Ruster regionen til fremtidens sundhedsvæsen

De prioriterede forskningsområder skal ruste regionen til at klare både de opgaver, der allerede er, men også dem, der kommer med den nye sundhedsreform. En af opgaverne er at styrke samarbejdet mellem kommuner og regioner. Her skal puljen, der målrettes forskning i sundhedsindsatser med region, kommuner og praksissektoren, bidrage til at løse denne opgave. Det kan for eksempel være forskning i, hvordan gode løsninger implementeres og spredes, så patienterne ikke oplever for forskellige forløb afhængig af sygehus og kommune.

Et ekstra fokus på forskning på det psykiatriske område er vigtigt. Derfor er der afsat en ny specifik pulje til psykiatriforskning. Det skal også ses i lyset af den kommende integration af psykiatri og somatik på vores sygehuse som en konsekvens af sundhedsreformen.

Samtidig er det målet, at den nye strategi skal skabe grobund for flere excellence-centre i regionen. Excellence-centrene udgøres i dag af 9 centre, som forsker i forskellige sundhedsproblematikker på allerhøjeste internationale niveau.

Regionsrådsformand Bo Libergren siger: – Vi står over for en stor og vigtig opgave med en reform, hvor vi får nye opgaver, der skal løses, og som stiller større krav til sundhedsbehandlingen i regionen. Samtidig skal vi også fortsætte med det, vi er rigtig gode til, nemlig at drive sundhedsvæsenet til glæde og gavn for patienter og pårørende i hele regionen. Derfor glæder jeg mig til at tage hul på den nye strategi for sundhedsforskning og få den ud at leve blandt dygtige medarbejdere i hele Region Syddanmark.

Nyt initiativ skal nedbringe ventetiden til høreapparat-behandling

Ingen kommentarer

Region Syddanmark afsætter nu en million kroner til at uddanne flere audiologiassistenter. Pengene kommer fra regionens budgetforlig for 2025, og formålet er at nedbringe ventetiden på høreapparatbehandling. Ventetiden har på trods af flere initiativer udfordret regionen igennem en længere årrække.

I 2018 vedtog regionsrådet i Region Syddanmark en handleplan, der skulle nedbringe ventetiderne på høreapparatbehandling i regionen. Planen indebar blandt andet, at man fjernede det økonomiske loft for aktivitet og udlevering af høreapparater på høreklinikkerne, så de kunne behandle og udlevere så mange høreapparater, som de havde mulighed for. Det virkede, og ventetiden var i 2021 faldet til mellem seks til tolv uger. 

Men siden da er ventetiden steget igen. Og det er sket, selvom regionen har installeret flere nye hørebokse på høreklinikkerne og løbende har rekrutteret mere personale. I samme tidsperiode er antallet af borgere, der skal have høreapparatsbehandling, også steget, hvilket har betydet, at ventetiden er steget yderligere. 

Ventetiden er nu samlet set steget så markant, at politikerne bag regionens budget for 2025 blev enige om at afsætte 1 mio. kr. til at uddanne flere audiologiassistenter. På regionsrådsmødet 26. maj 2025 godkendte regionsrådet, at pengene nu gives til sygehusene. 

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) siger:  – Regionen har siden 2018 arbejdet hårdt på at nedbringe ventetiderne. Vi har sat flere gode og effektive initiativer i gang, hvor personalet på høreklinikkerne har gjort en kæmpe indsats, og regionen har samlet set investeret rigtig mange penge og medarbejderressourcer i at få nedbragt ventetiderne. Men selv med de mange gode initiativer kan vi se, at ventetiderne stiger igen, så derfor sætter vi nu en million kroner af til at uddanne flere audiologiassistenter. Det gør vi, fordi vi kan se, at det har virket, hver gang vi har sat konkrete initiativer i gang på området.

Udfordret fra flere sider

På regionsrådsmødet besluttede politikerne også, at pengene, efter sygehusenes egne ønsker, skal fordeles mellem Esbjerg og Grindsted Sygehus og Sygehus Lillebælt, der hver især får 500.000 kr. om året til at styrke deres uddannelse af audiologiassistenter.

Ventetiderne i regionen lå i maj 2025 på 21 uger på OUH, 32 uger på Sygehus Lillebælt, 19 uger på Sygehus Sønderjylland og 23 uger på Esbjerg og Grindsted Sygehus.

Formand for Sundhedsudvalget Mette With Hagensen (S) siger:  – Ventetiderne er høje i hele landet, men hos os er det især Sygehus Lillebælt, der er udfordret. Det handler blandt andet om, at der kommer mange patienter fra andre regioner, som vi skal tage imod – og det er klart, det påvirker ventetiden. Dertil kommer den demografiske udvikling med flere ældre, som presser os på kapaciteten lige nu, men vi er også presset på sigt, fordi førstegangsbrugerne af høreapparater bliver yngre. Så samlet set er vi nødt ti at handle nu. Det gør vi ved at styrke uddannelsen, så vi både får mere personale ude på klinikkerne og ventetiden tilbage på et acceptabelt niveau. 

Pensionistforeningen fik flot donation

Ingen kommentarer

Vores forening fik onsdag en flot donation på 4000 kroner.

Det var søsterlogen Sct. Catharinæ nr. 38, der betænkte foreningen med 4000 kroner.

Pengene blev overrakt ved en højtidelighed i logebygningen i Sct. Pedersgade til formand Torben Prinds og bestyrelsesmedlem Rigmor Nordestgaard af logens overmeget Lone Pettermann, og Torben Prinds kvitterede for de rare penge og fortalte, at de vil blive brugt til arrangementer for medlemmerne. I alt uddelte logen 36.800 kroner til syv foreninger og organisationer.

Stor naturelsker fortæller om sit arbejde i og med naturen

Ingen kommentarer

Når naturvejleder John Frikke mandag den 19. maj besøger foreningen, får du mulighed til at høre en mand, der virkelig elsker naturen, fortælle om den.

John Frikke er om nogen naturkender, og da han samtidig er en blændende både iagttager og fortæller, er der lagt op til et særdeles spændende foredrag om den natur, vi alle er omgivet af. Men det er ikke kun den nære natur, John frikke interesserer sig for. Han har rejst stort set over alt i verdenen, og sidste besøg var i Kina, der ifølge John Frikke også var en stor oplevelse.

John Frikke interesserer sig for alt i naturen og ikke mindst dyrene. Han var da også manden, der var med til at redde en af Danmarks største ugler, Stor Hornugle.

Han blev ringet op af nogle mennesker, der havde fundet fuglen afkræftet ved Vadehavet. John Frikke fandt efter nogen søgen fuglen, fik den puttet i en transportkasse og kørt til et center for afkræftede dyr i Toftlund. Da den kom her, vejede den 1,4 kilo, men efter en halv snes dage havde den omtrent fordoblet sin vægt og var igen klar til at klare sig selv. Den blev sat ud i naturen efter ringmærkning, der sikrer, at John Frikke vil blive orienteret, hvis uglen findes igen.

John Frikke er oprindeligt uddannet skolelærer men har de sidste mange år arbejdet i og med naturen.

Foredrag holdes mandag den 19. maj mellem klokken 13 og 16 i Ribe Fritidscenter. Prisen er 95 kroner inklusive kaffe og kage. For ikke medlemmer koster det 190 kroner.

Bindende tilmelding senest den 14.05.25. Alle tilmeldinger kan ske til: Hanne Vejrup 24602317 eller Doris Nielsen 61780133.

Flere ældre forventes fremover at kunne vælge en privat leverandør af helhedspleje

Ingen kommentarer

Tre ud af fire kommuner forventer i en ny KL-rundspørge, at der vil være en privat leverandør af helhedspleje fra den 1. juli og ældre skal selv have mulighed for at vælge, hvem der skal levere plejen i hjemmet.

Helhedspleje vil sige, at der er det samme firma, der udfører den praktiske hjælp i hjemmet samt evt. genoptræning og personlige pleje. Det skulle gerne udmønte sig i, at brugerne af ydelserne ikke får besøg af så mange forskellige hjælpere.

Derfor vækker det i Ældreministeriet glæde, at en ny rundspørge fra Kommunernes Landsforening peger på, at knap tre ud af fire kommuner forventer at have en privat leverandør af helhedspleje, når ældrereformen træder i kraft den 1. juli.   

– Dette handler om, at så mange ældre som muligt reelt har et frit valg, når ældreloven træder i kraft til sommer. Derfor er jeg simpelthen så glad for det gode samarbejde, der er kommet i gang mellem KL, kommunerne og de private leverandører. Dialogen har givet pote, og det er godt nyt for vores ældre, som får noget at vælge imellem, siger ældreminister Mette Kierkgaard.

Helhedspleje betyder, at en leverandør har det samlede ansvar for borgerens pleje og omsorg – fra gulvvask til genoptræning. KL’s rundspørge viser, at de ældre i tre ud af fire kommuner fortsat forventes at kunne vælge mellem en privat leverandør eller en offentlig leverandør efter reformens ikrafttræden 1. juli 2025, hvilket omtrent svarer til niveauet i dag.

Forhåbning af øget frit valg i kommunen

I dag har knap hver fjerde kommune ingen private leverandører af enten personlig pleje eller personlig pleje og praktisk hjælp. KL og kommunerne har en forhåbning om, at ældrereformen på længere sigt vil medføre, at der vil være private leverandører i alle kommuner, så borgerne kan gøre brug af deres frie leverandørvalg.

– Vi har vedtaget en ældrereform med udgangspunkt i den enkelte ældres ønsker og behov. Derfor er det afgørende, at de ældre har indflydelse på den hjælp, de modtager. Vi har ønsket, at private leverandører fik bedre muligheder for at byde ind på flere opgaver i ældreplejen for at styrke de ældres frie valg. Rundspørgen bekræfter mig i, at vi er på rette vej i forhold til at lykkes med netop det, men det er klart, at ældrereformen er en stor omvæltning for nogle af de private leverandører, og markedet skal have mulighed for at tilpasse sig, siger Mette Kierkgaard.

Alle ældre, som får brug for hjælp efter den 1. juli 2025 har ret til helhedspleje, som indføres med ældrereformen. Får man i dag kun praktisk hjælp, så kan private rengøringsfirmaer fortsætte med at levere den service, indtil den ældre får brug for yderligere pleje og omsorg.

I de kommuner, hvor man i dag ikke har indgået et samarbejde med en privat leverandør, modtager borgerne typisk et frit valgs-bevis, hvilket giver mulighed for, at de selv kan hyre en privat virksomhed.