Kategori: Historier fra aktiviteter

60 medlemmer fik viden om forholdene blandt indsatte i fængslerne

Som fængselsbetjent i 25 år kender Kim Winther ikke alene fængselsverdenen indefra, men han kender også rigtig mange f de hårde kriminelle i Danmark, som Kim Winther sammen med kollegerne har været md til at passe på og hjælpe, mens de var indespærrede.

Kim Winther, der startede i det daværende Horsens statsfængsel og i dag arbejder i arresten i Ribe, fortalte på pensionistforeningens møde mandag om en spændende men også særdeles hård verden bag fængslets mure.

En verden, der på trods også kan give venskaber som i Kim Winthers tilfælde. Han er blevet særdeles gode venner med en af de kriminelle, Kuno Pedersen, som han normalt holder foredrag med. Men lidt ”koks” i kalenderne betød, at mens Kim Winther denne mandag eftermiddag stod i Ribe, var Kuno Pedersen i Odense for at holde foredrag.

Men Kim Winther forstod med sin spændende fortælling at fastholde de omkring 60, der var mødt op til foredraget i Ribe. Og de fik gennem anekdoter og fakta en spændende fortælling om det at være ansat i et fængsel og få et indblik i det hårde og afstumpede liv, der her sker bag fængslernes mure.

Kim Winther kunne også berette om de forskellige bandegrupperinger, der findes i Danmark, og de kampe, der finder sed mellem grupperne, ligesom han kunne fortælle om det heraki, der findes i fængslerne.

En spændende eftermiddag, der for langt de fleste gav ny viden om en ellers ukendt verden.

Få et indblik i det hårde liv bag fængslernes facade

De fleste af os har nok en masse fordomme om livet bag fængslernes mure, men – heldigvis – er der ikke mange, der på egen krop har oplevet dette liv blandt kriminelle.

En af dem, der kender det hårde liv, er Kim Winther. I 24 år har han været fængselsbetjent i Danmark – de sidste år i Danmarks mest moderne og yngste fængsel, Enner, der har afløst det nu nedlagte Horsens Statsfængsel.

Kim Winther tager i dag rundt og holder foredrag om livet i fængslerne, og han har i sin tid som fængselsbetjent opnået at blive venner med en hård kriminel, Kuno, som han normalt har med til foredragene.

Nu kommer Kim Winther til Ribe for at holde foredrag i vores forening. Kuno skulle også have været med, men han er blevet forhindret og har måttet sende afbud.

Men der er ingen tvivl om, at Kim kan tryllebinde lytterne f.eks. med, hvad forklaringen er på morgenkaffe.

For de fleste af os er det en dejlig kop kaffe, når benene er kommet ud af sengene, og vi er tvunget til ikke alene at stå op men også vågne.

I fængslet er morgenkaffe noget brandvarmt olie, der af de andre indsatte hældes over en indsat, der skal straffes for at have brudt de uskrevne love.

Du kan høre foredraget Den 28. april klokken 13 i Ribe Fritidscenter. Prisen er 95 kroner inklusive kaffe og kage. For ikke medlemmer er prisen 195 kroner.

Bindende tilmelding er senest den 23. april og skal ske til Hanne Veirup på telefon 24602317 eller Doris Nielsen på 61780133.

Forårsfesten blev særdeles vellykket

Deer var velsmagende mad, deer var god musik og der var en rigtig fin stemning, da pensionistforeningen denne mandag (24. marts 2025) holdt sin forårsfest.

Festen blev holdt i Ribe Fritidscenter, og her havde køkkenet kreeret velsmagende tarteletter med efterfølgende kamsteg og skysovs.

Under middagen spillede Torben Prinds, og det fortsatte han med under den efterfølgende sving om, hvor mange fik danset.

52 medlemmer deltog i festlighederne.

Hus forårsfesten med god mad og musik

Foråret er over os, solen skinner, og selv om temperaturerne efter nogle gode dage igen lader noget tilbage at ønske, er det tid til forårsfest i Ribe Pensionistforening.

Den holdes som bekendt mandag den 24. marts klokken 12,00 i Ribe Fritidscenters Multisalen.

Deltagerprisen er 250 kroner for en to retters menu samt kaffe og småkager, hvortil kommer drikkevarer, der er for egen regning.

Vores formand, Torben, spiller dæmpet musik under middagen, og efterfølgende spiller han op til en svingom.

Vil man med, er det nødvendigt med en bindende tilmelding, og den kan ske til enten Hanne på tlf. 24602317 eller til Doris på tlf. 61780133 – og gerne som en SMS, hvis I husker at skrive jeres navne.

Vi mødes til en hyggelig fest.

Morten F. Thaysen holdt interessant foredrag

Omkring 60 deltagere fik et interessant foredrag, da Ribes domprovst, Morten F. Thaysen, talte ved et arrangement mandag eftermiddag i Ribe Pensionistforening.

Der var tale om et spændende og levende foredrag, da Morten F. Thaysen fortalte om sin tid i Tornby mellem Hirtshals og Hjørring, hvor Morten F. Thaysen tidligere var sognepræst. Som mange vil vide kom Morten F. Thaysen til Ribe efter år som sognepræst i Varde.

Tornby er et lille bysamfund med knapt 1000 indbyggere, og Morten F. Thaysen fortalte om sin tid i Vendsyssel krydret med anekdoter om folkene i landsdelen og hvordan der ser ud i Tornby.

Arrangementet blev holdt i Ribe Fritidscenter, og ud over foredraget var der også kaffe og fastelavnsboller til de omkring 60 deltagere.

Domprovsten taler og fortæller Vendelbohistorier

Ribes domprovst, Morten Fester Thaysen, er gæst ved det næste arrangement i Ribe Pensionistforening.

Et arrangement, der finder sted i Multisalen i Ribe Fritidscenter på mandag den 24. februar med start klokken 13.

Her vil Morten Fester Thaysen holde foredrag og bl.a. fortælle Vendelbohistorier.

Domprovsten er født på Bornholm men er vokset op forskellige steder i Jylland. Faderen var præst og allerede som 14-årig blev Morten Fester Thaysen organist i faderens kirke. To år senere mistede han faderen, og Morten Fester Thaysen begyndte senere at læse teologi i Århus samtidig med, at han virkede som organist.

Før Morten Fester Thaysen kom til Ribe som domprovst var han en særdeles populær sognepræst i Varde gennem 16 år.

Morten Fester Thaysen er stadig meget musikinteresseret, og en anden stor hobby er fotografering. Der er lagt op til et par interessante timer på mandag. Hvis ikke du har meldt dig til, kan det nås senest onsdag den den 19. februar til: Hanne Vejrup 24602317 eller Doris Nielsen 61780133.

Pris for medlemmer inkl. kaffe og kage, kr. 95,-. Ikke medlemmer kr. 190, -.