Velkommen til generalforsamlingen den 27.

Hvis du vil have indflydelse på din forening, er det en god ide at møde op til generalforsamlingen.

Her kan du høre, hvad der er sket, hvad der skal ske fremover, ligesom du kan give din egen mening til kende. Desuden er du med til at bestemme, hvem der skal lede foreningen det næste år.

Generalforsamlingen holdes som bekendt den 27. januar i Ribe Fritidscenter med start klokken 13 og slut klokken 16. En betingelse for at komme til generalforsamlingen er, at du er medlem.

Tilmeldinger kan ske til: Hanne Vejrup 24602317 eller Doris Nielsen 61780133, gerne på SMS, senest den 22. januar.

Nedenfor får du dagsordenen samt regnskabet for 2024, så du er forberedt til generalforsamlingen.

Som du kan se, er valget af Torben Prinds udsat et år. Det skyldes, at formand og kasserer ifølge vedtægterne ikke kan være på valg samme år.

Ribe Pensionistforening

Generalforsamling den 27. januar 2025.

Dagsorden:

1 . Valg af dirigent og stemmetællere

2. Formandens beretning

3. Fremlæggelse af regnskab ved kassereren4. Fastsættelse af kontingent

4. Indkomne forslag

5. Valg af bestyrelse og suppleant

På valg er

Torben Prinds udsat til 2026

Inger Schjerning — modtager genvalg

Doris Nielsen — modtager genvalg

Lis Holdt — modtager ikke genvalg

Suppleant Rigmor Nordestgaard Hansen — modtager genvalg

6. Valg af revisor og revisorsuppleant

Else Hansen

Carsten Hansen

Suppleant Jens Mahler

7. Evt.

Regnskab for året 2024

OI. januar til 31. december 2024

Indtægter  Udgifter  
Entrekr.46.055,00Madkr.49.195,00
Kontingentkr.39.260,00Kontingentkr.450,00
Bankokr.399.687,00Banko 334.350,14
Kaffe/madkr.4.275,00Kaffe/madkr.2.989,00
Udflugtkr.19.800,00Udflugt 24.686,00
Renterkr.387,29Telefon/kørsel 6.082,50
Gaverkr.2.000,00Gaverkr. 
Kontorartiklerkr.1.035,00Kontorartiklerkr.4.815,36
I altkr.512.499,29Huslejekr.2.409,00
   Gebyrerkr.1.167,08
   Diversekr.5.405,75
   Underholdningkr.22.170,00
   Annoncerkr.2.794,06
   I altkr.460.523,89
   Overskudkr.51.975,40
Balance Aktiverkr.512.499,29 kr.512.499,29
Status pr. 31. december 2024 Passiver
kassebeholdn.kr.                      23.009,00                      kassebeholdn.18.198,00
konto 628kr.                      123.191,52                      konto 628 9.959,47
  Konto 285kr.66.067,65
  I altkr.94.225,12
  Overskudkr.51.975,40
I altkr.                      146.200,52                     I altkr.146.200,52
Regnskab og bilag kontrolleret og fundet i orden

Ribe, den 7. januar 2025                      Et billede, der indeholder håndskrift, tekst, Font/skrifttype, linje/række

Automatisk genereret beskrivelse

Else Hansen’ (revisor) Carsten Hansen (revisor)

Banko og generalforsamling står for døren

Jul og nytår er forhåbentligt godt overstået, så hverdagen igen kan begynde at indfinde sig.

Det har den for så vidt også gjort, idet vi har haft årets første storm. Ifølge myndighederne dog uden at have lavet de store skader på Ribe-egnen men dog medført høj vandstand.

Så nu er det tid at tænke på hverdagen, og vi lægger ud allerede onsdag den 8. januar med bankospil på Margrethegården – som vanligt med start klokken 19.

Mandag den 27. januar er der generalforsamling i Ribe Fritidscenter med start klokken 13. Vil du have indflydelse på foreningens fremtid, er det en rigtig god ide at møde op til generalforsamlingen og give din mening til kende.

Vi vender senere tilbage med en dagsorden for generalforsamling. Husk tilmelding til Hanne Vejrup på tlf. 24602317 eller Doris Nielsen på tlf. 61780133 – gerne som en SMS.

   Glædelig jul og godt nytår

                

Julen står lige for døren, og om ikke så lang tid er året gået og et nyt står på spring.

Ribe Pensionistforening er efter et lidt turbulent år kommet godt ud på den anden side. Vi har haft nogle gode arrangementer med fin opbakning, og vores bankospil har god tilslutning. Dertil kommer, at vores medlemstal er stigende.

Nu sænker julefreden sig, og vi holder en pause i aktiviteterne.

Men husk, onsdag den 8. januar klokken 19 starter vi igen med banko på Margrethegården, og den 27. januar er der generalforsamling i Ribe Fritidscenter klokken 13 med tilmelding senest den 22. januar til Hanne Vejrup på tlf. 24602317 eller Doris Nielsen på tlf. 61780133. Derefter ser vi frem til et nyt, spændende år forhåbentligt med mange gode aktiviteter.

Bestyrelsen ønsker alle en rigtig glædelig jul og et forhåbentligt godt og lykkebringende nytår med tak for det gamle.

Pensionisterne havde en hyggelig eftermiddag med mandskoret

Omkring 65 personer fik en fin oplevelse mandag eftermiddag (9./12.) i pensionistforeningen, hvor der for alvor var julehygge for alle.

Ribe Mandskor lagde vejen forbi og sang nogle populære julesange blandet med andre sange fra Sverige, Danmark og England, og koret demonstrerede det store repertoire, sangerne har.

Koret, der er oprettet i 1860, er et særdeles populært kor, der optræder i mange sammenhænge. En fast tradition er en sommerkoncert i Sct. Catharinæ kirke.

Ved arrangementet i Ribe Fritidscenter denne eftermiddag, var der ud over den dejlige sang også mulighed for at nyde æbleskiver og gløgg.

Ribe Mandskor kommer og julehygger

Foto René Jørgensen.

Årets julefrokost er netop overstået, og det blev en hyggelig en af slagsen i Ribe Fritidscenter med rigtig god mad og dejlig musik leveret af Torben Prinds.

Omkring 60 deltog, og mange fik rørt benene under dansen.

Næste arrangement i pensionistforeningen står også i julens tegn.

Det er Ribe Mandskor, der mandag den 9. december klokken 13 kommer og underholder os i Ribe Fritidscenter. Ud over den gode sang vil der blive serveret gløgg og æbleskiver. Prisen er 95 kroner for medlemmer og 195 kroner for ikke medlemmer. Bindende tilmelding senest den 4. december, og som vanligt sker det til Hanne Vejrup på telefon 24602317 eller Doris Nielsen på 61780133.

Og lad os så lige minde om, at årets sidste bankoaften er den 16. december på Margrethegården. Efter en forhåbentlig god jul og et godt nytår mødes vi igen ved pladerne den 8. januar ligeledes på Margrethegården.

Julefrokosten står for døren

Julefrokosten er en god, dansk tradition, som nydes af masser af mennesker.

Og det er tid til at tænke på pensionistforeningens julefrokost. Vi har passeret 1. november og er for nogle dage siden gået over til vintertid. Derfor er det tiden, hvor vi mødes til en rigtig god, traditionel julefrokost.

Det sker i Ribe Fritidscenter mandag den 25. november fra klokken 12 til 16.

Vi starter med en god, traditionel julefrokost, og når den er indtaget, bliver der masser af hygge og mulighed for en dans til Torbens dejlige musik.

Prisen er 250 kroner eksklusive drikkevarer. Tilmelding til Hanne Veirup på 24602317 eller Doris Nielsen på 61780133.

Sidste frist for tilmelding er den 20. november.